Fire løsninger fra dormakaba vandt hver især deres kategori ved dette års “ICONIC AWARDS 2024

mandag den 11. november 2024

Løsninger fra dormakaba har vundet førstepladser i hver deres kategori ved uddelingen af den internationale arkitekturpris ICONIC AWARDS 2024. Flere af løsningerne ventes også til Danmark.

Fire løsninger fra dormakaba vandt hver især deres kategori ved dette års “ICONIC AWARDS 2024: Innovative Architecture”. Løsningerne er dels det automatiske dørsystem MotionIQ, den cloud-baserede skyra-adgangsløsning, en ny generation af terminaler til tidsregistrering, samt en ny serie digitale pengeskabslåse.

”Hos dormakaba er vi meget designorienterede. Så det betyder meget for os at vinde disse priser. Samtidigt sender det et stærkt signal til vores kunder og partnere om, hvad vi står for. Flere af løsningerne forventer vi også at se på det danske marked,” siger direktør Søren Søgaard fra dormakaba Danmark.

De fire dormakaba-vindere er:

  • Det nye intelligente Motion IQ dørsystem til automatiske døre med en smart indbygget sensor reducerer en bygnings energiforbrug og driftsomkostninger, giver barrierefri adgang og optimerer sikker brug af de automatiske døre. Det nye system sikrer, at døren kun åbnes, når det faktisk er nødvendigt, og at den lukkes straks efter passage. Motion IQ udregner både den ideelle åbningshastighed og hvor længe, døren skal stå åben.

  • Den nye smarte on-demand løsning, skyra, giver sikker og let adgang til kritiske infrastruktur-sites, der er spredt ud på forskellige lokationer. skyra porteføljen tilbyder forskellige designs af låsecylinderen, som passer til enhver låsesituation samt en genopladelig nøgle, som kommunikerer adgangsrettigheder og låseinformation med en cloud-baseret service via den mobile app.

  • dormakabas nye generation af terminaler til tidsregistrering kaldet 96 00 og 98 00 understøtter individuelle arbejdstider, imødekommer medarbejdernes specifikke behov, og kan tilpasses forskellige krav og skærmdesigns. Terminalerne er fleksible, fremtidssikrede, bæredygtige, samt lette at integrere.

  • Den nye digitale serie af låse til pengeskabe, Axessor APEXX IP, sætter en ny standard på området og tilbyder et moderne netværksbaseret multilåsesystem. Låsene kan betjenes sikkert og programmeres på afstand og er ideel til virksomheder, der har brug for effektiviteten og bekvemmeligheden af et netværksforbundet og samlet løsning, der overholder de skrappeste sikkerhedsstandarder.

Pressekontakt: Mikkel Buhelt PR-rådgiver for dormakaba Danmark A/S T: +45 20 21 39 03 mikkel@pressoffice.dk